Quantcast
Channel: Matilde Trobeck
Viewing all 1974 articles
Browse latest View live

Karantæne aktiviteter

$
0
0

Nu har savnet meldt sig. Jeg savner mine veninder, mine forældre, min mødregruppe, at træne.. Men vi må alle væbne os med tålmodighed. Facetime er én af de ting, som gør at jeg føler mig tættere på verden udenfor. Som også opholder sig indendørs. Hvad skal man finde på? Jeg orker ikke at sidde og se film og serier dagen lang. Jeg får pip. Jeg går ture hver dag, og det håber jeg at vi bliver ved med at have vores frihed til. Men hvad skal jeg bruge resten af dagen på? Jeg har forsøgt at lave en liste over de ting du kan lave, så du ikke får karantæne pip. Byd endelig ind med flere i kommentarfeltet, så vi alle kan få glæde af ideerne!

  • Rydde op i køkkenskabe og gøre rent over alt. Lyder semi kedeligt, men det er jo rart at få gjort. Tjek om tomatpuréen er udløbet og om du har møl i havregrynene. Gør køleskabet rent, omrokér, få orden på den rodeskuffe. Jeg bruger rengøring uden kemi og det er altså rart, særligt med et barn i hjemmet. I spørger ofte til hvor jeg køber dét, find rengøringsmidlerne her.
  • Imens du rydder op og gør rent, kan du passende lytte til en lydbog fra mofibo. Jeg har en rabatkode lige nu: “HM2020” giver dig 30 gratis prøveperiode (gælder kun nye brugere). Der er mega mange bøger som du både kan læse eller lytte til. Jeg elsker alt der har med mord at gøre. Jeg kan anbefale dig at læse dette indlæg, hvor jeg anbefaler dem jeg lytter til nu. Hvad lytter du til på mofibo?
  • Ryd op (ja endnu et oprydningspunkt) i dit skab. Det er sådan noget som jeg aldrig får (eller tager mig) tid til. Men sæt en lydbog på og ryd på. Tag bare lidt af gangen. Måske én skuffe eller hylde om dagen? Du kan også prøve forskellige outfits og tag et billede af det, tilføj det i et album og så kan du altid kigge det album igennem, når du får en tøjkrise.
  • Shop online. Holder hjulene i gang og du slipper samtidig for at gå udenfor en dør. Jeg shopper nærmest altid online – også når der ikke er corona virus. Jeg bliver ofte spurgt hvor jeg shopper online, her er et par bud: Bestseller har gode priser og har lige netop nu nyheder, Lykke By Lykke har de fineste kjoler og ammevenligt tøj, apopro er et online apotek hvor du altså også kan købe dine receptpligtige produkter. Jeg har købt flere gange her under min barsel og altså også nu, under corona. De leverer typisk dagen efter, at du har bestilt.
  • Træn indendørs. Jeg deler næsten dagligt træning du kan lave helt uden udstyr på min instagram @matildestraening – det er nemlig muligt at få sved på panden og pleje sine guns, selvom at dit træningscenter er lukket.
  • Vask dine makeup børster,
  • Giv dine læderstøvler og sko læderfedt,
  • afkalk dit badeværelse og elkedel,
  • køb fint tøj til din baby. Jeg køber ofte i Børneloppen, men der vil jeg ikke ned lige nu. Men jeg er også glad for at købe tøj til Alfred her, hvor jeg lige har forelsket mig i den her, det her par, den her body.
  • tag fodbad og file og smøre og putte ny neglelak på,
  • tag ansigtsmaske på, denne er min favorit og jeg bruger den gerne et par gange om ugen. Den er i øvrigt på tilbud lige nu.
  • tag middagslur – hvornår kan du ellers gøre det?
  • Har du flere?

The post Karantæne aktiviteter appeared first on Helse Matilde.


Den vigtigste disciplin

$
0
0

..er ikke at være sur og tvær, selvom at du ikke har fået så meget søvn. Og dét er svært og for mig er det en beslutning som jeg skal tage, inden jeg enten slår øjnene (fulde af grus) op eller inden Kristian vågner. For jeg kan jo også beslutte mig for at være sur på ham INDEN han vågner – hvilket jo er ret tarveligt. I går sov Alfred først ved midnat (han tog en lur fra 19-22.30, så det var jo egentlig fair nok) og Kristian sov og jeg var så sur over at han sov, at jeg ikke gad kysse ham, som jeg ellers plejer, når han sover og jeg har ammet. Jeg vidste udemærket at jeg var dybt uretfærdig og latterlig (og han opdagede det ikke engang) men jeg havde så svært ved at rumme, at HAN kunne sove og jeg IKKE kunne sove. Fordi-at-jeg-ammer. Jeg ammede i øvrigt to gange i nat og det var lange amninger (30 minutter), hvilket Alfred ikke plejer.

Jeg vågnede ved at Kristian kom ind med Alfred. Han havde ladet mig sove i 1 time og 10 minutter (hvis du er mor så ved du at de 10 minutter er vigtige at nævne!). 10 minutter er sin vægt værd i guld. Hvad det så end vejer. Jeg ammede, lagde Alfred, gik i bad, fik morgenmad og kaffe og så vågnede Alfred igen og jeg ammede lidt igen.

Nu er der gået nogle timer siden at jeg skrev på dette indlæg. Klokken er over middag nu og Alfred har ikke sovet før nu. Jeg har leget meget med ham – måske også lidt for at gøre ham lidt træt, indrømmet. Det hjalp ikke rigtig. Det gjorde tiden dog. Vi har sat ham på altanen i barnevognen og han falder altid så hurtigt i søvn, når han kommer i barnevognen. Jeg har en dag hvor jeg ikke har særlig meget overskud, hvor jeg bliver let irriteret og hvor jeg godt kan synes at det er lidt irriterende at Alfred ikke bare lige gør hvad jeg synes. F.eks. sover, så jeg kan skrive indlægget færdigt. Jeg orker bare ikke at gå tur i dag. Jeg vil egentlig bare gerne nå at arbejde lidt og SÅ er jeg egentlig klar på alt det som Alfred gerne vil. Jeg tror det frustrerer mig i dag, at det er HAM som bestemmer hvornår jeg skal gøre tingene. I hvilken rækkefølge. Altså sådan er det jo at være mor, for fanden. Jeg ved det godt. Det fylder bare i dag. Kender du det?

Indlægget har muligvis mistet sin røde tråd, da jeg har skrevet det i flere etaper og fordi min hjerne ikke fungerer optimalt i dag. På instagram har jeg spurgt jer hvad I gør for at vende humøret, skudden, dagen. I har skrevet så mange gode ting. Blandt andet at gå tur og få frisk luft. At have sex.. At gå i et langt bad, løbe en tur, spise noget lækkert, sove når baby sover. Del meget gerne hvad du har lyst til i kommentarfeltet – det behøver ikke at være gode råd, det kan også være at du har lyst til at dele din dag? Hvordan er humøret? Har du sovet? Kender du de dage, som jeg skriver om? Hvad gør du når du bare har lyst til at være sur?

The post Den vigtigste disciplin appeared first on Helse Matilde.

Det gør jeg for at elske min krop som den er

$
0
0

Hvad laver du i denne tid? Her går dagene med streaming, baby, gåture, kaffe, en smule arbejde, mere kaffe og en masse dejlig tid sammen med Kristian, som arbejder hjemme. Jeg savner min almindelige hverdag, men jeg får det bedste ud af denne tid. Der er jo ikke rigtig andet at stille op. Min far har altid sagt: “Man skal ikke gøre sig til offer overfor noget man alligevel ikke kan lave om“. Og han har ret, også nu. Ham savner jeg i øvrigt virkelig meget. Min elskede far som jeg normalt ser mindst én gang om ugen. Og min mor savner jeg. Og jeg savner at vise Alfred frem. Og at gå i mødregruppe. Og til babyrytmik. Og se mine veninder. Og træne. Nå. Det kommer jo alt sammen tilbage. På et eller andet tidspunkt.

Men jeg gik en lang tur igår og tænkte på en masse ting. Blandt andet hvad du kan bruge din tid på, som du garanteret har masser af for tiden. Med mindre du arbejder (og tak for det!). Jeg siger tak til alle jeg møder på min vej, som er på arbejde. De fleste bliver overraskede, men glade. Jeg synes vi skal sige tak til de, som holder det hele igang. De som sørger for varer på hylderne, de som nødpasser, de som arbejder med de som er syge. Men altså – tid. Det har vi rigtig meget af, lige for tiden. Jeg ved godt at mange af jer skal arbejde hjemmefra OG måske også passe og aktivere børn. Det må være hårdt. Jeg er glad for at Alfred ikke er ældre, han kræver ikke den vilde aktivering. I hvert fald ikke så længe af gangen. Men tid! Vi har måske mere end vi plejer. Og jeg har noget som du kan bruge din tid på.

Jeg bliver nemlig ofte spurgt hvordan, at jeg lærte at elske min krop. Og jeg må da indrømme, at tingene ser lidt anderledes ud lige nu, end før jeg blev gravid og fødte (ja altså både krop men også mentalt!). Læs bare her, hvor jeg skriver lidt om alt det der med at elske sig selv – for hvad hvis man ikke kan det hele tiden? Men jeg har lært det før, så jeg kan lære det igen. Jeg skal bare lige gen-lære det. Og jeg er i fuld gang. Det går allerede bedre og jeg græder ikke længere, når jeg kigger på mig selv nøgen i spejlet. Det gjorde jeg nemlig et par gange, efter at jeg havde født. Det er jeg stoppet med, for det føltes ikke godt og jeg følte ikke at jeg kunne være det bekendt overfor min krop. Den har lige gennemgået en graviditet og et kejsersnit. Den er sej. Den skal have kærlighed og omsorg, ikke skældud.

Men jeg gik altså igår og tænkte på, hvad jeg kan bruge tiden på, hvad du kan bruge tiden på. Mens vi venter, agtigt. Bare mindre hyggeligt end juleaften, i længden i hvert fald. Èt af de værktøjer som jeg har og som jeg har brugt er, at være nøgen. Ikke med nogen, men med dig selv. Og det behøver ikke at være frækt, det er ikke sådan ment. Men tag tøjet af og se netflix nøgen. Gå rundt og vand blomster nøgen. Læg vasketøjet sammen nøgen. Det virker fjollet – og måske lidt mærkeligt. Men det virkede og virker for mig. Jeg er nemlig af den overbevisning, at jo mere at jeg ser min krop som den er – jo nemmere er det at elske den. Som den er. Jeg vil ikke gemme den væk. Forestil dig det her scenarie: din ekskæreste starter på din arbejdsplads. Det var et grimt brud, han/hun var en nar, det gjorde nas. Længe. Du har ikke lyst til at din ekskæreste skal arbejde, hvor du arbejder. Den første dag er det nederen. Akavet. Det gør ondt. Du græder måske. Er vred, frustreret. Måske er den første uge sådan, den første måned, det første år. Men på et tidspunkt bliver du immun. Ligeglad. Det er som det er – måske du kan lære at holde af det? Måske glemmer du helt at i engang var kærester? Det lyder fjollet, jeg ved det godt. Endnu mere på skrift end når jeg siger det højt. Men det virkede altså for mig. Jeg gik meget ofte nøgen rundt. Nu vil jeg begynde på det igen. Måske med amme-bh, for ellers sejler det. Men jeg vil være mere nøgen. Jeg vil ikke gemme mig væk. Jeg er som jeg er. Jeg vil dog lige skrue lidt op for varmen og så ryger kludene. Efter at jeg har deltaget i Momkinds interview på instagram her klokken 20.00. Det er måske alligevel liige friskt nok at sidde nøgen på instagram.

Hvilke værktøjer har du? Hvis du har nogle? Hvad virker på rejsen til at holde mere af sin krop som den er? Hvad har du gjort og hvad gør du? Måske føles det helt umuligt og som utopi, og det er okay. Første skridt på rejsen er at beslutte sig for, at man ikke vil bruge tid eller liv på, at hade eller ikke at kunne lide sin krop. Det må jeg skrive mere om en anden gang. Tak fordi at du læste med <3 du er aldrig alene!

The post Det gør jeg for at elske min krop som den er appeared first on Helse Matilde.

Når det hele ser anderledes ud

$
0
0

For fanden hvor er det åndssvagt. Jeg synes at det er så dumt. Af mange årsager. Dels er det corona tid og hvorfor bruge tid på noget, som ikke er vigtigt? Dels har jeg fået alt det jeg drømte om: Kristian og Alfred, en familie. Min familie. Men uanset hvor dumt jeg synes at det er, så fylder det og det er sådan at jeg har det. Jeg har det svært i min “nye” krop. Måske er det fordi at jeg i ret mange år, har hvilet i min krop og faktisk været glad for det jeg så i spejlet. Og det er ikke fordi at jeg græder, når jeg kigger på mig selv nu, men jeg føler ingen glæde og jeg hviler ikke i min krop. Udover at min krop ikke kun er min, men mere er Alfreds, så ser den anderledes ud. Jeg har en forestilling om, hvordan min krop ser ud – den krop jeg har i mit hoved er den krop jeg havde, inden at jeg blev gravid. Men når jeg så kigger mig selv i spejlet, så får jeg et lille chok hver gang. Det lyder skørt, måske du kender det. Men så går det op for mig, at det er sådan her jeg ser ud nu.

Og det kan virke helt latterligt for dig, som læser det her. Jeg har tænkt det samme – når jeg har læst eller hørt kvinder tale grimt om deres krop. Men det er fordi at jeg ikke har forstået. Fordi jeg glemte hvordan det er, ikke at føle sig hjemme i sin egen krop. For det er faktisk dét, der fylder mest. Jeg føler mig ikke længere hjemme i min egen krop. Den føles anderledes. Når jeg træner, føles den anderledes. Når jeg går, føles den anderledes. Jeg er blød steder hvor jeg ikke har været blød før. Jeg kan ikke træne i så lang tid, som jeg gerne vil. Ikke fordi at Alfred ikke sover, for han elsker at sove i sin barnevogn, mens vi træner. Men min krop kan ikke længere være presset i længere tid. Hvilket jo giver god mening – for træner jeg for hårdt, kan det gå udover min mælkeproduktion (har jeg hørt!).

Jeg ved jo godt at det jo for helvede ER sådan, at blive mor. Og det handler ikke om Alfred eller at være mor. Det handler om mit forhold til min egen krop. Jeg havde glemt hvordan det føles, når kroppen ikke er som du ønsker den. Og der er kun gået 4 måneder, det ved jeg godt. Alt det rationelle: at det kun er 4 måneder siden at jeg var højgravid og fik et kejsersnit. At det oftest tager et år at “komme tilbage”. At sådan ER det, at gå igennem en graviditet og en fødsel. Det rationelle er nemt at forstå. Men det er jo en følelse. En følelse af, ikke at være hjemme i min egen krop. Det fylder ikke alting, for det tillader jeg trods alt ikke. Jeg vil være mor, en god mor og en god kone. Det skal ikke overskygge alting, for jeg har alt det som jeg ønsker mig. Men når jeg er i bad og kan mærke min krop og når jeg kigger mig selv i spejlet uden tøj på eller i undertøj. Så bliver jeg lidt ked af det. Tøjet sidder anderledes, end før. Mine strammer kjoler er ikke længere første valg. Og det giver god mening – men det ændrer ikke på, at jeg gerne så det anderledes. Jeg er stolt af min krop og jeg er lykkelig for, at jeg blev gravid og gennemgik min graviditet. Det er jeg virkelig stolt af, men også to forskellige ting for mig.

Da jeg var gravid tænkte jeg aldrig over, hvordan min krop ville se ud, når jeg havde født – og jeg tænkte aldrig over hvordan jeg ville have det med min krop. Jeg er et nyt sted, jeg skal lige tilbage til at holde af min krop igen, som den er nu. Kroppen ændrer sig jo igennem hele livet. Det kan være et vægttab, en graviditet, en vægtøgning, sygdom der ændrer din krop og så videre. Du behøver ikke at stå i denne situation på baggrund af en graviditet. Det kan også være at du er gået igennem en graviditet og slet ikke har det som jeg. Alt er tilladt, intet er forkert og du er ikke forkert uanset hvordan du føler.

Jeg har skrevet om det et par gange. Jeg er nok ikke færdig, for hver gang at jeg berører dette emne, så får jeg utrolig mange beskeder fra jer. Mange af jer oplever det samme som jeg, men oplever også at det ikke er “tilladt” at sige det højt. Og det er så rart at vide, at jeg ikke er alene med det her. At jeg heller er alene når jeg skriver, at jeg ikke føler mig hjemme i min egen krop. Det trøster mig og giver mig samtidig håb. Alt bliver nemmere, når man kan dele. Og det bliver samtidig mere “legalt” at have det, som jeg har det. Fordi jeg ved at du måske også har det som jeg. Og jeg deler jo mit liv her på bloggen, og lige nu er jeg på denne rejse. Både at være mor, kone men også at finde tilbage til der hvor jeg var engang, hvor jeg godt kunne lide det, som jeg så i spejlet. Jeg ved at jeg vil komme derhen igen, men jeg ved også at det kræver, at jeg gør noget for det. Udover at jeg ikke føler mig hjemme i min krop, så skal jeg også lige finde mig selv i, at min krop også er Alfreds. Jeg ammer mange timer om dagen og når jeg ikke ammer, så er Alfred rigtig meget på mig – og jeg elsker det. Men min krop føles også til låns. Ikke hver dag, men de dage hvor overskuddet er mindre, så kan det godt være svært for mig at være i. Så kan jeg godt få lyst til at gå en lang tur, alene. Og have min krop for mig selv.

Del meget gerne din oplevelse, tanker, erfaringer i kommentarfeltet. Det er altid rart at læse, at andre har det som jeg eller læse hvordan du kom videre.

The post Når det hele ser anderledes ud appeared first on Helse Matilde.

Nemt, nemmere, nemlig

$
0
0

Annonce for nemlig.com 

Jeg får virkelig ikke skrevet mange indlæg for tiden. Intentionen og motivationen er der – men Alfred står øverste på listen. Og jeg har jo faktisk også barsel. Men jeg glæder mig til at Kristian går på barsel, så kan jeg få skrevet mere. For det holder jeg meget af – og jeg savner det.

Men nok om dét – jeg sidder her i sofaen og Alfred sover og derfor har jeg nu tid til at skrive dette indlæg, som jeg har glædet mig til at skrive. Jeg har som skrevet før, indgået et samarbejde med nemlig.com det næste år – det er jeg vældig glad for, og stolt over. Jeg har benyttet mig af Nemlig i mange år. Jeg husker tydeligt da jeg skulle lave mad til min bog, og bestilte igennem nemlig.com. Jeg lavede 29 retter på to dage. Det var noget af et arbejde, især fordi min ovn stod af undervejs. Jeg er igennem årerne blevet mere og mere afhængig af nemlig.com – særligt som gravid og nu hvor vi har Alfred og vi gerne vil bruge tiden med ham og hinanden, i stedet for at handle ind og slæbe. Det er bare mega smart, det er brugervenligt og jeg kan langt bedre overskue at sidde på min flade og bestille varer end at gå ned og stå i kø, slæbe og slide. Særligt lige nu hvor vi helst ikke vil gå i forretninger.

For et halvt års tid siden besluttede vi os for, at lave madplan. Det gør vi så hver søndag. Vi laver madplan og indkøbsliste mens vi spiser morgenmad og bestiller hos Nemlig med det samme. Oftest får vi varene samme dag, hvis du bestiller inden 12 kan du få leveret samme dag. Så gør jeg køleskabet rent (for det meste) og så er vi klar til ugen. På det sidste har vi gjort os i måltidskasserne, som mine forældre har talt varmt for.

Det smarte ved måltidskasserne fra Nemlig (for dem der er jo en del som laver efterhånden) er, at du kan blande (byg selv). Først vælger du hvor mange personer du ønsker kassen til. Du bestemmer også helt selv til hvor mange dage. Vi plejer at vælge 4 dage, så freestyler vi resten af dagene og fredag er altid take away dag hos os, da vi er trætte.

Du kan også slippe for at blande selv og “bare” vælge en af deres 6 måltidskasser: livretter (øko), familie, hurtig, verden, slank (øko), vegetar (øko). Vi er rigtige glade for “hurtig” og “verden”. Den “hurtig”-e er god fordi den er hurtig (!) og “verden” er god fordi det er mange retter som vi aldrig havde lavet selv og den inspirerer. Med en måltidskasse får man alt leveret til retterne. I denne uge skal vi have tarteletter (det spiste vi igår og Kristian var glad!), koteletter og blomkålssalat med appelsin, hakkebøffer med kaperssauce og ovnkartofler og pasta med kødboller og ratatouille. Det er godt og blandet fra de forskellige kasser.

Madplan og mere planlægning generelt har gjort at vi både spare penge, spare tid og får flere forskellige retter – retter vi normalt ikke havde prøvet. Vær opmærksom på at der er basisvarer som nemlig.com formoder at du har – det er ting som salt, peber og olie etc.

Du kan tjekke måltidskasserne ud lige her!

The post Nemt, nemmere, nemlig appeared first on Helse Matilde.

(af)savn

$
0
0

Bukserne er herfra (jeg har medium på), skoene er herfra (og størrelsessvarende) og skjorten (jeg har medium) kan jeg ikke finde, men er du vild med printet findes den i top og i andre farver her

Jeg har flere gange drømt at jeg cykler. Drømmene er ikke mere action pakkede end dét, men jeg cykler og cykler rundt – og det føles så dejligt. Så vågner jeg ofte op og tænker, hvad det gik ud på. For et par dage siden kom det til mig: Friheden. Jeg savner at cykle. Jeg ser ofte kvinder cykle rundt, når jeg går tur med Alfred. Med store kurve på cyklen, i nederdele og med musik i ørerne. DET savner jeg så meget. For det gjorde jeg enormt meget, ja faktisk hver eneste dag, inden Alfred. Det er så længe siden at jeg har cyklet – og der går længe før at jeg kan, sådan rigtigt. Jeg kan godt være væk fra Alfred når han sover, men jeg er endnu ikke tryg nok til at cykle ud i det blå, uden ham. Og jeg er ikke klar til at cykle med ham (og det må man vist heller ikke endnu), så jeg må drømme lidt endnu. Det fik mig til at tænke på, hvad du mon savner. Du behøver ikke at have et barn, for at savne. Det kan også være andre “forpligtigelser”, hvis man kan udtrykke det sådan. En kæreste eller et job. Jeg bad jer dele jeres afsavn og det gjorde i. Tak for det! Jeg deler jeres afsavn nedenfor, måske du kan nikke genkendende til flere af dem. Det kan jeg i hvert fald!

Jeg savner….

  • en gedigen brandert
  • cigaretter
  • at sove lige når det passer mig
  • at kunne se en film uden afbrydelser
  • at tage neglelak på. Jeg tør aldrig at lægge det på, hvis nu hun vågner
  • at dimse rundt i mit eget hjem, rykke rundt på ting og hygge mig
  • at høre podcast. Jeg tør ikke lytte til noget når jeg går tur, hvis jeg ikke hører hende
  • at ligge på min sofa så længe jeg har lyst
  • at gå på toilettet alene
  • at løbe en tur og løbe så langt som jeg lige orker den dag
  • at være ude uden at skulle hjem på et bestemt tidspunkt
  • at mine bryster er mine og ikke også hendes
  • at mine bryster igen kan være med når jeg har sex
  • at have sex lige så længe som jeg har lyst til
  • at have sex hvor jeg har lyst til
  • at larme under sex
  • at have morgensex med min dejlige mand som vi altid havde før baby
  • at have sex….
  • at vågne når JEG vågner
  • at stå op af sengen når JEG vil
  • at være bekymringsfri (hvis jeg da var det inden baby)
  • at se mine veninder
  • at huske mine veninder
  • at ringe til mine veninder
  • at sove igennem
  • at lave mad
  • at bage
  • at passe min surdej (min døde et par uger efter at jeg fødte Alfred, så jeg forstår dig!)
  • min krop før min graviditet
  • at cykle rundt på må og få lige så længe som det passer mig
  • en fri weekenden uden at nogen vil mig noget
  • at træne lige når jeg har lyst og er motiveret
  • at spise i fred
  • at spise varm mad
  • tid!!
  • ikke at have dårlig samvittighed
  • at kunne være egoistisk
  • at gå aftentur med min mand, hånd i hånd
  • at knalde med dem jeg får lyst til
  • 3 glas vin på én aften med min kæreste
  • at kunne prutte og gå på toilettet med åben dør
  • at gå ud og spise spontant
  • at høre radio og musik lige så højt som jeg vil
  • at være i haven hele dagen og nusse rundt
  • ikke at skulle skynde mig hele tiden
  • varm kaffe..
  • lange rolige morgener med mig selv
  • ikke at have noget ansvar for nogen
  • ikke at være hende som altid har styr på det hele derhjemme
  • fodbad og at file død hud af
  • at flirte. Uskyldigt selvfølgelig
  • at være helt alene hjemme

Har du flere? Del dem meget gerne i kommentarfeltet!

The post (af)savn appeared first on Helse Matilde.

Kom nu bare videre

$
0
0

Sorg. Engang handlede alt på min blog om sorg – engang var sorg det, som fyldte mig. Jeg havde et par år, som var rigtig svære. Jeg havde et par år hvor sorgen fyldte det meste, og hvor jeg ikke var glad for livet. Det var selvsagt hårdt og mørkt og jeg ønsker aldrig at komme derhen igen, hvor jeg skal føle så stærk en sorg. Nu er jeg et andet sted, nu er jeg faktisk lykkelig. Men trods de lykkelige omstændigheder, så kan jeg stadigvæk huske smerten og alt det mørke, som jeg sloges med i årevis. Sommetider er jeg glad for at jeg har sørget og følt smerte, for jeg tror at det gør at jeg i den grad er i stand til at føle det modsatte – nemlig glæde og lykke.

Da jeg var i sorg og i krise, da kærestesorgen og tabet over min lillebror var altomsluttende, så ville min omgangskreds så gerne have, at jeg kom videre. Kom i gang med livet igen, kom over sorgen, tabet og savnet og igen levede som jeg plejede. Det var umuligt og det var også et pres – for jeg hverken kunne eller ville videre. Jeg havde brug for at sørge, jeg havde brug for at være i krise – jeg kunne ikke andet.

Der er forskel på sorg og kompliceret sorg. Kompliceret sorg defineres ved, at være en vedvarende sorglidelse. Jeg forstår det således, som er være sorg som fylder alt, i lang tid og påvirker alle aspekter af dit liv. Dit liv går i stå. Jeg så engang en udsendelse med en kvinde, som havde mistet sit barn. Helt forfærdeligt. Under udsendelsen troede jeg, at det lige var sket, for kvinden var helt lammet af sorg, hans værelse stod helt urørt og hun græd og græd og kunne ikke gå på arbejde. Jeg forstod hende, for jeg har set mine forældre miste et barn – det er det værste som kan overgå et menneske. Langsomt gik det op for mig, at kvinden havde mistet for 7 år siden. Hendes liv var gået helt i stå. Hun identificerede sig med sorgen og at være moderen til et dødt barn. Hun kunne ingenting, hun sad bare i sin lejlighed og dyrkede sorgen (ud fra mit perspektiv). Dét er kompliceret sorg – i min optik.

Jeg sørger stadig over, at have mistet min bror. Det vil jeg gøre til evig tid. Men mit liv er ikke gået i stå. Jeg sørgede “aktivt” i et par år. De værste år i mit liv. De år i mit liv, hvor jeg på de mørkeste dage helst ville sove og aldrig vågne igen. Pludselig fandt jeg ud af, at jeg dyrkede sorgen og at mit liv var gået i stå. Pludselig gik det op for mig, at jeg var den eneste som kunne ændre det. Så det gjorde jeg. Ikke over natten, men langsomt. Jeg ville ikke længere identificere mig med sorgen og være “den levende søster”. Jeg ville være Matilde igen – med sorgen, men også med glæden og alle de andre ting, som jeg rummer.

Der er ingen som kan eller skal bestemme, hvor længe du skal sørge. Jeg skriver med mange af jer, som står i sorgen lige nu. Det kan være sorgen over parforholdet, som gik itu. Sorgen over at have aborteret, mistet en god veninde, måske den bedste veninde. Sorgen over at måtte droppe drømmeuddannelsen og ikke have en “plan”. Sorg kommer i mange forklædninger, hvad der er sorg for mig, er ikke nødvendigvis sorg for dig.

I de år hvor jeg sørgede aktivt og hvor mit liv mere eller mindre var gået i stå, sagde flere i min omgangskreds at jeg skulle komme videre. Du kommer ikke videre i en sorg, du kommer igennem en sorg. Jeg havde brug for at sørge, så jeg tog mig tid. Jeg har skrevet om det flere gange, for det er så vigtigt. Vi lever i et samfund, hvor vi helst skal have det godt – har vi ikke det, så skal vi gerne gemme det væk og rode rundt med det på egen hånd. Du må gerne vise din sorg – faktisk kan det lindre at vise den frem. Så kan du selv kigge på den – og andre omkring dig kan se den og måske forstå dig.

Jeg skrev med en pige i sidste uge. Hun står i sit livs værste krise. Hendes veninder og forældre ville gerne have, at hun tog sig sammen og kom videre. Tid kan ikke definere sorg. Et parforhold på et par måneder, kan sagtens afføde et års sorg. Andre kan og skal aldrig bestemme, hvor længe du skal sørge. Selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor du skal vælge livet til, måske med professionel hjælp. Men sorg er som udgangspunkt ikke farligt, sorg er en grundfølelse og en følelse som gerne må være her. Den er modbydelig, kan føles fysisk, være altødelæggende og rumme kaos, men den må gerne være der. Den er ikke behagelig, men sådan er livet.

Da jeg var i sorg ønskede jeg tit, at jeg boede i et land med en kultur hvor sørgebind er noget man tager på, når man er i sorg. Jeg havde brug for at folk kunne se, at jeg lige skulle passes lidt på. Lidt ligesom når man er ny i trafikken.

Der er ingen som hverken kan eller skal bestemme, hvad du må sørge over. Og hvor længe. Du må gerne græde snot over ham den søde som du datede i 7 uger, du må gerne hulke over at du alligevel ikke skal være sygeplejerske og du må gerne græde og høre Sam Smith og Adele og have ondt af dig selv. Ikke for evigt. Men du må godt. Jeg dyrkede min sorg heftigt i 2 år. Jeg drak vin, hørte de førnævnte kunstnere og kan stadigvæk alle deres tekster (virkelig, dem alle), og jeg havde brug for at sørge og pille navle og have skide ondt af mig selv. Indtil jeg ikke længere havde brug for det. Indtil at jeg var klar til, at vælge livet til igen. Du er aldrig alene <3

 

The post Kom nu bare videre appeared first on Helse Matilde.

En beslutning

$
0
0

Jeg har taget en beslutning. Sammen med Kristian, men jeg har længe gået og overvejet, tænkt frem og tilbage. Skrevet mentale lister – for og imod. Pludselig gav det bare mening og jeg tog beslutningen. Jeg vil ikke længere dele Alfred så meget, som jeg hidtil har gjort.

Jeg er fuldstændig forelsket i min lille dreng. Alfred er min store kærlighed (og Kristian ligeså) og jeg er helt ny mor. Jeg synes at han er verdens kønneste og dejligste dreng, og derfor har jeg delt ham. Og jeg vil også dele ham fremadrettet – men ikke i så stort et omfang, som jeg har gjort. Den sidste uge har jeg droslet ned og slet ikke vist ham i et par dage nu. Jeg har i et stykke tid mærket, at jeg synes det er svært at dele ham så meget og til så mange, som følger med i mit liv. Men det har samtidig været enormt svært lade være, fordi jeg er helt forgabt i ham. Der er sket det med mig, som sker med de fleste (hvis ikke alle) mødre: hele verden drejer sig pludselig om sit barn. Sådan skal det være. Og sådan er det. Og jeg har altid delt meget på de sociale medier – derfor også Alfred. Samtidig holder jeg enormt meget af, at dele ham og mit nye liv som mor, med jer – for jeg skriver med mange af jer, som står i samme situation eller som følger med uden at have børn selv. Det lille fællesskab som jeg føler at vi har, på min profil, er jeg meget glad og taknemlig for – og jeg vil gerne værne om det, for det betyder meget for mig. Det gør at jeg synes at det giver mening, at leve af og på de sociale medier. For det giver mig enormt meget. Og det vil ændre sig lidt, fordi jeg ikke på samme måde som før, vil dele ham.

Hverken Alfred eller Kristian har bedt om, at blive delt. Kristian og jeg har en regel om, at jeg altid spørger ham når jeg deler noget med eller om ham. Ligeledes med Alfred. Men jeg kan ikke spørge Alfred, og derfor vil han ikke være så meget på mine sociale medier længere. Jeg ved ikke hvor længe og om det er for evigt, men sådan er det lige nu.

Men hvorfor denne kovending? Det hele kulminerede, da jeg fik et par beskeder hvor der stod, at jeg var en dårlig mor, fordi jeg ikke giver Alfred nok tøj på. Jeg synes egentlig, at jeg er en stærk mor – og jeg ved at jeg er en god mor – men jeg blev alligevel ramt, fordi jeg nu kan dømmes på hvordan jeg er som mor. Ikke kun hvordan jeg er og hvad andre synes om mig, men nu kan i også have en mening om, hvordan jeg er som mor. Og en mening om min søn. Og det har jeg ikke lyst til lige nu. Langt de fleste af jer er søde og rare og skriver så søde beskeder til mig. Tak! Min far siger altid at det er røvhullerne, som sætter standarden. Og det er også tilfældet her. Jeg orker simpelthen ikke at få dårlig energi og negative beskeder om, hvordan jeg er som mor og at Alfred fryser og ikke har nok tøj på, at jeg ammer for meget og for lidt, går for lange ture med ham, ikke har ham spændt fast i barnevognen, bruger forkerte bleer, bader ham i det forkerte, laver for meget babyrytmik, bruger ham til at tjene penge og så videre. Flere har sagt til mig, at jeg jo bare kan blokere de, som skriver sådan til mig. Men jeg vil ikke være en del af blokerings kulturen, som jeg synes hersker på instagram og andre sociale medier. Jeg har åben profil og alle må kigge med, men for at undgå at jeg skal tage stilling til, om jeg er en dårlig mor fordi, at jeg ikke har givet Alfred termodragt på, i 16 graders varme – dét kan jeg undgå ved, at dele ham i et mindre omfang.

Min beslutning er ikke skrevet i sten. Måske den ændrer sig og jeg kommer også til at vise Alfred igen, for jeg synes han er så dejlig og jeg er vildt stolt af ham. Han er jo min øjesten. Men for nu vil han ikke være så meget på mine sociale platforme og det håber jeg, at du har forståelse for. Jeg vil min dreng det bedste og det bedste for ham er ikke, at hans mor hele tiden skal tage stilling til, om hun gør det rigtige. Det er hårdt i forvejen at være nybagt mor, og jeg må passe lidt på mig selv, på ham og på os som familie. Jeg glæder mig til fortsat at dele min nye rolle som mor, men hvor Alfred vil spille en mindre rolle end hidtil. Tak for at læse med og forhåbentlig forstå <3

The post En beslutning appeared first on Helse Matilde.


Vores sommer

$
0
0

Målsætningen om 2 indlæg pr. uge var måske også for højt sat. Det her er i hvert fald ugens første indlæg. Og det er søndag. Men hellere lidt end intet. Jeg elsker at skrive indlæg og jeg savner det meget. Men tiden er knap og jeg har ikke længere friheden til at fordybe mig. Engang imellem har jeg. Som nu, hvor Alfred sover (7-9-13). Og det her indlæg har jeg haft lyst til at skrive længe.

En gang skrev jeg indlæg hver dag. Opskrifter, personlige indlæg, tøj, dating og træning. Opskrifter deler jeg gerne på min instagram, for det tager så lang tid at skrive ned her på bloggen, og det er tid som jeg ikke har. Eller som jeg vælger ikke at have. Jeg vil have tid til at skrive indlæg som dette. Tøj og træning deler jeg også på instagram, både på min primære profil og på @matildestraening.

Nu er vi i maj, Alfred er lige blevet 5 måneder. Det er helt vildt. Det er gået så stærkt, samtidig kan jeg ikke erindre tiden uden ham. For nu er han alt. Jeg nyder dagene med ham, der sker vildt meget med ham for tiden. Det er benhårdt og hårdere end man ihærdigt prøver at forestille sig, inden man får børn. Det er et fuldtidsjob og du kan ikke bede om fri, gå tidligere eller melde dig syg. Du skal bare være på. Dét er fucking hårdt. Den personlige frihed er indskrænket og jeg kan ikke lave hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Men hvorfor får man så børn? Fordi selvom at det er hårdt (og rigtig hårdt) så får du det hele (og meget mere) igen. Når Alfred griner, kigger mig i øjnene og hviner når jeg kilder ham – så glemmer jeg grus i øjnene af søvnmangel, at jeg lugter af sved i den ene armhule, fordi jeg glemte at tage deodorant på og at jeg ikke kan huske hvornår Kristian og jeg sidst har set en hel film, uden at sætte på pause eller falde omkuld i sofaen.

Jeg er ikke alene. Kristian og jeg deler “arbejdet” i mellem os. Vi er et team og vi er (de fleste dage) et godt team. Om lidt ændrer vores hverdag sig. For min barsel stopper og Kristian tager barsel fra 1/6 og til engang i oktober. Det betyder ikke, at jeg arbejder hver eneste dag, men jeg får 2-3 dage om ugen, hvor jeg kan skrive, få svaret på jeres beskeder, gå til møder og så videre. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til, at have lidt tid for mig selv. Og jeg glæder mig over at Kristian og Alfred får en masse tid sammen. Jeg vil også nyde tiden, hvor vi bare er os tre. Jeg håber at vi kan komme til babyrytmik, babymassage og babysvømning sammen. Jeg håber at vi kan gå på café med Alfred og blive i sengen hele formiddagen, hvis vi har lyst til det. Jeg glæder mig sindssygt meget til, at vi er to – og at Kristian ikke skal gå på arbejde. Det bliver så dejligt. Jeg er så lykkelig for, at han har lyst til at tage så meget barsel. Det er en tid som vi aldrig får igen. I løbet af sommeren skal vi have renoveret den sidste stue, vi skal i sommerhus med mine forældre, vi skal starte med at give Alfred mad og bare være sammen. Jeg ved at det bliver en hård tid hvor søvn ikke er en selvfølge, men jeg ved også at det bliver en tid som jeg om mange år vil se tilbage på, varme mig ved og smile af.

The post Vores sommer appeared first on Helse Matilde.

Legetøj fra 4+ måneder

$
0
0

Et meget efterspurgt indlæg og et indlæg som har stået på min to do, i mindst en måned.. Tiden går så stærkt og jeg må virkelig prioritere hvad jeg gerne vil nå i løbet af en dag. Når Alfred sover vil jeg gerne nå praktiske ting og svarer på jeres beskeder, svare på mails og så videre. Jeg når altid det hele, men har også skåret kraftigt ned på, hvad jeg laver. For jeg er jo sådan set på barsel, lige endnu. Det kan du læse mere om her, for min barsel er faktisk snart (officielt) slut.

Men dette indlæg har som skrevet været efterspurgt. Hvilke legetøj har vi til Alfred og hvad kan han lide at lege med. Børn er jo forskellige, men jeg vil alligevel tippe om det legetøj, som Alfred bruger allermest. Han er næsten 5,5 måned nu men har brugt dette legetøj siden han var cirka 4 måneder – men er blevet gladere for det og bedre til, at bruge det.

Bidering: da jeg så denne tænkte jeg ikke, at den ville blive særlig populær. Men Alfred er så glad for den. Den er god fordi at han kan holde på den og selv tage den i munden og det virker til, at det er rart for ham at bide i den. De findes i mange afskygninger og varianter. De findes blandt andet her.

Oball: den er ikke på billedet, for Alfred legede med den. Den har han været glad for længe – og er det stadigvæk. Den er nem at få fat i, selv når de er endnu yngre end Alfred og den er sjov for dem at stikke tungen ind i. Vi bruger den også til baby rytmik (som du kan se på min IG TV på instagram). Bolden kan du finde her.

Sansebold (den stor grønlige med pigge på). Jeg troede ikke at den ville være så stor, som den er. Da jeg pakkede den ud tænkte jeg, at det ville blive en bytter. Men Alfred er helt vild med den. Han kan godt lide at klappe på den og kigge på den og så elsker han når jeg triller den på hans krop, fordi den kilder ham. Det er virkelig et godt køb! Derudover ligger jeg på den engang imellem – jeg placerer den i lænden. Det giver sådan en dejlig massage. Win win. Findes her!

Tandbørsten: det er en anbefaling fra Julie som er sundhedsplejerske, og som jeg har lavet flere LIVE’s med på min instagram. Alfred har ingen tænder endnu, men når det mindste frembrud kommer, skal det børstes. Vi har tandbørsten som legetøj, da han på den måde bliver tryg ved den allerede nu og får lov til, at undersøge den. Den findes i mange varianter og vores er herfra. I øvrigt anbefalede Julie os at starte med zendium, så de ikke bliver vænnet til at tandpasta smager af f.eks. jordbær eller lignende.

Oball clickity twist (hvilket finurligt navn): den har Kristian købt for cirka 1,5 måned siden og det er Alfreds favorit. Den kan klikke og twiste og han elsker at bide og sutte på de forskellige “plastik-arme”. Den koster ikke særlig meget og den er guld værd. Det er den vi altid tager med, når vi skal ud og han leger med den hver eneste dag. Den kan du finde her.

Lamaze traktor: de findes i et utal af varianter – denne kan knitre og det er helt sikkert med til, at Alfred er rigtig glad for den. Den leger han også meget med og noget lignende kan findes her. Det legetøj vi har fra La Maze er genialt og Alfred er rigtig glad for det.

Udover det legetøj, så er han også glad for at kigge på sæbebobler (jeg bruger denne som er uden unødig kemi og er baby-venlig), vifter (jeg købte min i Thailand) og chiffon tørklæder, som kan købes her.

Måske du har et barn som er ældre end Alfred? Hvilke legetøj skal vi købe til ham næste gang?

 

 

The post Legetøj fra 4+ måneder appeared first on Helse Matilde.

Hende jeg kendte som forsvandt

$
0
0

Helt forsvundet er jeg ikke. Jeg er her stadig, men i ændret form. Fysisk såvel som mentalt. Det vidste jeg godt ville ske, men jeg vidste ikke hvordan. Så blev jeg mor. Er man så andet?

I lang tid nej. Og det er sat på spidsen. Men i morgen bliver Alfred et halvt år (her følger den obligatoriske: WTF!) og jeg har lyst til at lave en status. Hvordan er de 6 måneder så gået. Hvad er der sket, hvordan har jeg klaret det, hvordan har jeg forandret mig, hvad er kommet igen og hvad kommer måske aldrig tilbage.

Jeg har talt og skrevet lidt om det. Det var hårdt at blive mor. Det tror jeg er en oplevelse som vi alle har, os som er mødre. Det er en gigantisk omvæltning og jeg følte og føler at alt kastes op i luften og jeg har ikke tid til, at samle det op. Jeg har konstant en bagkant og der er hele tiden en baby som afgør, hvad jeg kan hvornår og hvor længe. Det er mega hårdt og det kan godt være drænende i længden. Særligt kombineret med søvnmangel. (i øvrigt tak for alle jeres tilbagemeldinger på dette indlæg, det var meget brugbart!!).

De sidste 6 måneder er fløjet afsted og samtidig husker jeg kun svagt hvordan det var, da jeg ikke havde Alfred i mit liv. På mange måder føler jeg, at jeg er et helt nyt menneske. Jeg bliver aldrig den gamle Matilde igen. Og jeg vil savne hende, men hende her kan noget andet. Jeg er mor og jeg har ansvaret for et lillebitte menneske, som jeg har skabt og bedt komme til verden. Den kærlighed som fylder mig hver eneste dag, er voldsom, ny og overvældende. Og mest af alt det bedste jeg nogensinde har følt. Det er som at være nyforelsket, men alligevel slet ikke. En fuldstændig ubetinget kærlighed som jeg kun kan huske at have følt, for min lillebror.

Den første tid, de første par måneder bar præg af, at vi var helt nye. Og at det hele var enormt overvældende. Kejsersnittet (som jeg nok skal få skrevet om snart!) var voldsomt og voldte vanskeligheder og smerter. Afbrudt søvn og lange amninger og en lille bitte dreng, som helst skulle være hud mod hud hele tiden – dét var voldsomt og en stor omvæltning. Den første tid bar også præg af, at vi på en måde var i sorg. Sorg over at tiden hvor vi bare var os to, var slut for altid. Og så fyldte sorgen over, at vi pludselig var ekstremt sårbare. Ofte kiggede vi på hinanden og talte om, hvorfor vi dog havde bragt os i den situation, at kunne miste. “Der må ikke ske ham noget“, fyldte meget. Kombinationen med hormoner for fulde gardiner, havde også sit at sige.

Så kom rutinerne og vanerne. Vi vænnede os til, at natten aldrig var uden afbrydelser. Vi gik tidligt i seng, for når Alfred sov, så ville vi sove. Vi lærte hvornår og hvordan det var nemmest at give d-dråber. Hvordan vi skiftede nemmest og bedst. Hvor mange bleer vi skulle have i hjemmet. Hvor meget vasketøj man egentlig vasker. Hvor meget tid der egentlig går med ingenting. Det vidunderlige spild af tid, som min kloge far sagde. Som vist nok er fra en sang.

Friheden til at hoppe på cyklen og drikke rosé i parken med mine veninder. At danse til den lyse morgen. At løbe en tur og løbe så langt, som jeg gider. At træne hårdt – både tiden og energien er ret så svingende til dét projekt. Kroppen som nu er en anden. Som på mange måder ser helt anderledes ud. Mit forhold som også er blevet praktisk. Vi kan ikke længere ligge i ske så længe vi har lyst, det skal sommetider planlægges. Det er en ekstrem stor omvæltning og alt i mit liv er anderledes nu. Og sådan er det fordi Alfred er så lille og fordi at jeg ammer. Hvis jeg gav flaske, kunne jeg mere smutte hjemmefra. Jeg elsker at amme og jeg føler mig meget priviligeret over at jeg kan – det er jo som bekendt ikke en selvfølge, særligt ikke efter et kejsersnit.

Alfred er så dejlig en lille dreng. Og han er nem. Hans rutiner (hvis man kan sige baby og rutiner i samme sætning) svinger og det samme gør hans søvnmønster, men vi finder ud af det. Kristian har barsel nu og frem til midt oktober – så nu er vi to. Samtidig kan vi fra i morgen give “rigtig” mad til Alfred og dét glæder jeg mig til. Samtidig er det enormt ambivalent – for det er også et skridt væk fra mig. Men jeg er klar til, at tage det skridt sammen med ham. For jeg har mere og mere brug for, at kunne lave andre ting. Jeg vil stadig være sammen med ham – stort set hele tiden – men jeg glæder mig også over at jeg kan løbe en tur, ses med en veninde og f.eks. arbejde lidt og han kan have glæde af sin far. Det er så dejligt – og det er et perfekt tidspunkt for Kristian at have barsel. For Alfred kan lidt mere nu og Kristian kan langt mere med ham, end da han var helt nyfødt.

Hende som jeg kendte, som ikke kommer igen. I hvert fald ikke i samme form. Hende vil jeg savne. Det var så bekymringsfrit (og selvfølgelig var det ikke det!). Men det føles sådan, når jeg tænker tilbage. Nu har jeg taget hul på et nyt kapital i mit liv. Og det er ikke ligesom at tage hul på et kapitel, med en ny kæreste. For han behøver ikke at være evig (selvom jeg da håber!). Men jeg er mor for evigt. Det er et job jeg ikke kan sige op, jeg kan ikke engang bede om en fridag og uretfærdigt nok findes der ingen afspadseringstimer. Jeg ville i så fald have de første 100.

De første 6 måneder har været for vilde. Jeg synes først at jeg er ved at finde mig selv i det hele. Jeg stoler på processen og jeg vokser med opgaven. Alt det som var vildt hårdt og svært i starten, bliver nemmere og nemmere. Jeg havde så svært ved, at komme ud de første par måneder (også med kejsersnit sår og så var det pisse koldt i de måneder), men nu går det som en leg. Jeg tager det rimelig stille og roligt. Når Alfred græder skal jeg stadig øve mig på, at det er okay og hans måde at ytre sig på. Han kan jo ikke andet. Og i starten græd jeg, når han havde grædt færdigt. Nu trøster jeg og ved at det går over. Jeg kender ham meget bedre nu, jeg kender hans signaler og hvornår han har brug for, at vi tager en hjemmedag og ingen planer har. Dem har vi flest af.

Jeg savner mange ting, men mest af alt så nyder jeg min nye familie. Som jeg selv har skabt. Som er hele min verden. Alt andet bliver tæt på ligegyldigt, så længe dem jeg elsker har det godt.

Jeg kan mærke at flinkepigen, som ellers har boet i mig – er blevet lidt mere rå. Jeg siger mere fra og jeg er meget bevidst om, at jeg er Alfreds mor og advokat. Ham skal jeg passe på og så må folk tænke hvad de vil. Det føles fedt at sige fra. Det føles fedt at passe på ham og på mig selv. Og det er kun på tide, at jeg lærer at sætte foden ned. Samtidig med en forståelse for, at det er umuligt at forstå, hvis man ikke selv har et barn. Og jeg forstår – for jeg forstod heller ikke. Og det skal man heller ikke. Jeg har også en følelse af, at jeg er blevet mere mild. Og det synes jeg klæder mig. Jeg synes det er det bedste job i verden, at være mor. Jeg elsker at være mor. Jeg er en god mor og jeg gør mit allerbedste – næsten hele tiden.

Jeg glæder mig til at se det næste halve år – og jeg glæder mig til at vokse endnu mere med opgaven. Og så vil jeg nyde lige nu, for det er en tid som vi aldrig får igen.

The post Hende jeg kendte som forsvandt appeared first on Helse Matilde.

Sommerferien bliver nemlig nemmere

$
0
0

Annonce for nemlig.com 

Nu skal ingen af os jo rigtig ud og rejse i år – eller hvad? Skal du måske afsted alligevel? Vi bliver hjemme i Danmark, hvilket også var planen inden corona ramte os. Vi havde på forhånd tænkt, at en rejse med Alfred på 6-7 måneder bliver for stor en mundfuld. Vi havde derfor allerede booket en uge i sommerhus, med mine forældre og vi glæder os helt vildt. Jeg glæder mig enormt meget til at mine forældre skal være tæt på Alfred i en hel uge. Og jeg glæder mig til at de forhåbentlig kan hygge med Alfred, mens jeg går hånd i hånd med Kristian på stranden. Jeg håber virkelig at vi kan få noget tid for os selv. Og så glæder jeg mig til at være sammen med min familie, være tæt med mine forældre og bare slappe af. Vi har lejet vores lejlighed til et ungt par som gerne vil opleve København, så det er en win-win for alle.

Da jeg var barn havde vi sommerhus nær Rørvig. Jeg husker de mange timer på havnen, hvor min lillebror og jeg fangede gigantiske krabber og fodrede dem med rejer. Sand i håret og mellem tæerne og i mine forældres lille fiat. Der var altså sand overalt, hele sommeren lang – og sommeren var altid lang. Ligesom der altid var hvid jul. Jeg glæder mig enormt over at kunne give dette videre til Alfred. Ja altså ikke de lange somre og den hvide jul – men samværet og det vidunderlige spild af tid. For vi skal intet nå.

Og der er nemlig.com igen en hjælende hånd. Vi skal nemlig have bragt vores varer fra nemlig.com op i sommerhuset. Det er så drøn smart! Det eneste vi skal bekymre os om, er hvad vi skal spise i den uge og hvad vi får brug for. Vi har møde her snart (mine forældre, Kristian og jeg) hvor vi laver indkøbsliste og madplan. Så bestiller vi – for du kan nemt ændre din adresse, hvis du f.eks. også skal i sommerhus. Nemlig bringer ud flere og flere steder i Danmark. Tjek her om du har mulighed for levering i et eventuelt sommerhus!

Der er lagt i kakkelovnen (eller grillen) til, at vi skal grille i sommerhuset. Jeg elsker at grille – udover at det er mega hyggeligt, så smager det også vildt godt! Der er mega meget grilludstyr, lækre råvarer og virkelig mange opskrifter lige her!

Og så 3 tips til dig, som måske ikke har brugt nemlig.com endnu – eller som ikke har udforsket det! Jeg har fundet 3 specialvarer som jeg virkelig havde brug for i hjemmet. Og da jeg fandt ud af at jeg kunne bestille det med mine varer, så blev jeg så glad! Der er lækker te (og et kæmpe udvalg!). Du kan desuden købe teen i de fineste dåser, som kan bruges til en værtindegave til en af sommerens fester.

Skeerne fra rice blev jeg anbefalet til Alfred, da vi jo er startet på at give ham mad. Udover at de er smukke, så er de nemme at have med i pusletasken og kan gå i opvaskeren. Rice laver så mange smukke sager til hjemmet og der er et kæmpe sortiment på nemlig.com!

Og så er der jo ost. Jeg elsker ost. Kristian spiser ikke ost, så jeg køber det sjældent. Men så fandt jeg ud af, hvor mange oste nemlig.com har. Og nu er det blevet lidt farligt. For jeg shopper oste – det er der som sådan ikke noget farligt ved. Men jeg er jo så den eneste som spiser ostene. Røgeosten kan jeg virkelig anbefale. F.eks. på knækbrød.

Jeg har også for nylig lavet min altankasse med varer fra nemlig.com. De havde både blomster og jord. Jeg kan nærmest ikke finde på noget, som nemlig ikke har. Og hvis de ikke har det, så kommer det nok snart.

Sidste tip for denne omgang er opskrifterne på nemlig.com. Vi bruger dem virkelig meget herhjemme – og du kan nemt handle ind til en opskrift ved ét klik. Så find en opskrift du synes er lækker og klik alle varerne hjem – ved ét klik. Det er så smart og så er det altså virkelig nemt at lave en madplan. Hvis du bestiller inden klokken 12, så kan du få varerne allerede i dag!

Tjek det hele ud her!

Annonce for nemlig.com

The post Sommerferien bliver nemlig nemmere appeared first on Helse Matilde.

For mig og min egen skyld

$
0
0

Få 2 måneder gratis træning hos Arca lige her! Det behøver ikke at være for at træne med andre mødre, du er velkommen på alle de andre hold og i open gym (husk at du skal booke tider i open gym, ligesom på hold).

Lige inden corona gik amok, startede jeg til træning igen. Det kunne ikke være andre steder, end hos Arca. Jeg startede op på MOMS holdene (som er til dig som har født) og jeg var simpelthen så glad for det. Udover at Alfred sov til samtlige træninger, så var det også virkelig fedt at træne med andre mødre – som forstår. Som også ved og mærker at det er hamrende hårdt at starte op igen. At man starter fra 0 og måske endda lavere end dét. Jeg fik en rutine og kom på holdene 3 gange om ugen.

Men så kom corona og ødelagde dén rutine og mange andre. Og ødelagde mange ting som er værre end aflyst træning, det er der ingen tvivl om. Men alligevel. Jeg savnede det og jeg har savnet det helt utroligt meget. For træning er meget vigtigt for mig, det er fællesskab, det er en ventil og et rum, hvor jeg kan slappe af, slå hjernen fra, bare være mig selv. Det er tæt på det bedste jeg ved (udover Alfred, Kristian, mine veninder, familie og chokolade).

Nu har Arca åbnet op igen – og det gør mig så glad. Udover at alle trænerne og de som arbejder med og i Arca kan arbejde igen – så er træningen åbnet igen. Endelig! Jeg skal på MOMS hold igen og jeg glæder mig så meget. Jeg havde faktisk booket en time i denne uge, men Alfred sov til lidt over 9, så jeg kunne ikke nå det. Hvilket var enormt ambivalent. På den ene side var det voldsomt fedt at han sov så længe, på den anden var jeg lidt nede over, at jeg ikke kunne få trænet. Men jeg satser på at komme afsted mandag – og du kan komme med, hvis du tilmelde dig via linket her – så får du nemlig to måneders gratis træning i alle Arca’s træningscentre og på alle hold. Så du behøver ikke at være mor, for at benytte dig af tilbuddet.

Du behøver ikke at være trænet, for at starte. Der er plads til alle typer og niveauer og du behøver ikke at være i mega god form. Alle har været nye, husk det. Trænerne er alle sammen søde til at guide og tage godt i mod dig. Tag eventuelt en veninde, din kæreste, nabo eller mor med til de første par træninger. Så du er tryg og får en god oplevelse. Moms holdene varer 1,5 time da der er plads til at du kan gå fra og amme eller give flaske, skifte ble, gå tur med barnevognen, lege med dit barn eller hvad man nu ellers kan finde på at bruge tiden på, når man har en baby med i byen. Det er så afslappet og roligt og der er virkelig plads til det hele. Ingen sure miner, når man for 34.gang går ud for at kigge til baby i barnevognen eller irriterede blikke når baby græder. Det er en slags mega aktiv mødregruppe. Jeg kan kun anbefale det. Lok eventuelt din mødregruppe med?

Jeg glæder mig helt vildt! Skal du med? Jeg træner primært i Værkstedet (Vanløse) og du er velkommen til at skrive til mig, så træner jeg gerne med dig. Skriv en mail matilde@helsematilde.dk, hvis du skal have det sidste skub for at komme afsted, så kan vi følges!

The post For mig og min egen skyld appeared first on Helse Matilde.

Om pludselig at være nogens mor

$
0
0

Annonce for Husk dig selv

Da jeg var gravid gik jeg hos Izabella som er zoneterapeut. Jeg startede fordi jeg oplevede at have enormt ømme fødder, særligt om morgenen (hvilket jo ikke er så mærkeligt, når jeg nu var ret stor og havde vand i kroppen). Izabella hjalp mig med fødderne og vi fik en masse gode snakke. Op til fødslen fyldte kontroltabet pludselig virkelig meget. Jeg tog egentlig ret let på det at skulle føde – indtil at jeg skulle føde. Det gik op for mig, at jeg snart skulle være nogens mor, at alt andet på en måde var slut og at jeg var på vej ind til noget, som jeg intet kendte til. Og fødslen skræmte mig. Særligt efter at vi fandt ud af, at Alfred sad med numsen ned af og derfor skulle tages med et kejsersnit.

Jeg fik rigtig god hjælp og vejledning af Izabella. Udover at hun er kompetent og har talt med mange kvinder som har stået i samme situation som jeg gjorde – så er hun også imødekommende og hun mødte mig hvor jeg var. Hun prøvede ikke at tale mig fra en følelse eller fik mig til at føle at jeg var åndssvag. Izabella er selv mor og det spejlede jeg mig meget i. Hun havde prøvet det og kunne huske mange af de følelser, som fyldte for mig. Jeg kan varmt anbefale dig et besøg hos Izabella – hun har også haft mange kvinder som går eller har gået i fertilitetsbehandling.

For et par uger siden deltog jeg så i hendes podcast serie, som du kan lytte til på podimo. Her talte vi om hvordan det føles at miste kontrollen, når du får et barn. Hvordan jeg har oplevet det og håndteret det og hvordan jeg har oplevet det første halve år som mor.

Lyt til podcast afsnittet hvor jeg deltager

Find alle afsnittene fra Izabellas zone (der er virkelig gode temaer og gode snakke)

Det er episode 7 som jeg er med i og det hedder: Matilde har mistet. Afsnittet er beskrevet således: Matilde, også kendt som HelseMatilde, kom til behandling hos Izabella første gang, da hun var gravid. Dengang handlede behandlingen en del om kontroltab og sorg, da Matilde har mistet sin lillebror for et par år siden og ydermere haft tre aborter. Nu kommer hun på briksen igen, og Izabella ser frem til at spørge hende, hvordan kontroltabet føles på den anden side af fødslen. Hvordan forener hun den nye mor-rolle med sorgen og bevidstheden om, at man kan miste?

Podcasten er produceret af Christine Ronøe fra Heartbeats.

Det var i øvrigt første gang at jeg var væk fra Alfred, sådan rigtigt. Kristian har gået ture med Alfred, men jeg har ikke været væk så længe og “på arbejde” før. Kristian tog det i stiv arm og sad på café med Alfred som vågende 10 minutter efter jeg gik, men nød tiden med sin far og da jeg kom tilbage efter halvanden time blev Alfred så glad og rakte ud efter mig – og det var det hele værd! Så jeg øver mig nu, for Kristian skal også have mulighed for at være alene med Alfred, det kan han nemlig sagtens. Men igen: det er et stort kontroltab, som jeg øver mig på.

Annonce for Husk dig selv

The post Om pludselig at være nogens mor appeared first on Helse Matilde.

Bog anbefalinger til din sommer

$
0
0

Reklame for Mofibo

Så kom sommeren for alvor. Og den er da noget helt andet nu, hvor jeg har fået Alfred. Pludselig gælder det om at finde skygge, jeg skal hele tiden være opmærksom på, om han er i skygge og om solen rammer ham, give ham nok at drikke og så videre og så videre. Lidt noget andet end de andre somre jeg har haft. Der drejede det som at få så meget sol som muligt, drikke så meget rosé i solen om muligt, jeg cyklede byen rundt og var sent ude. Nu er vi gerne hjemme seneste klokken 17.00. Vi skal jo spise.. Dét er noget helt, helt andet, men det er også dejligt. Faktisk har jeg mere tid nu, til at få lyttet til en bog, end jeg havde før jeg blev mor. Jeg går så usandsynligt meget med barnevogn og klapvogn og når Alfred sover, så lytter jeg til bøger. Jeg kommer hermed med et par af mine favoritter – og byd endelig ind med de bøger som gerne vil høre eller har lyttet til/læst – jeg tager imod anbefalinger med kyshånd!

Klik her og få 30 dages gratis brug af mofibo!

Jeg har delt listen op i kategorier. Mange af jer ved nok, at jeg elsker krimier og true crime. Det er faktisk det bedste jeg ved, når det kommer til bøger. Men jeg er også begyndt at lytte til bøger om børn og opdragelse. Altså i en lidt anden boldgade end mord og sindssyge mennesker. Jeg lytter også gerne til skønlitteratur, så der er noget til alle vil jeg tro!

Krimier/thrillere:

  • Jeg ser dig“. Den har ligget nummer 1 på Sunday Times Bestseller og det er altid en form for kvalitets stempel i min optik. Den varer tæt på 13 timer, så den har jeg været underholdt på mange gåture. Den er spændende og formår at holde spændingen hele tiden. Der er kvindemord i bogen og mange af stederne stoppede jeg helt med at gå eller gik enormt stærkt, fordi det var så spændende. Hvis du kan lide true crime, så kan du også lide denne, selvom den (heldigvis) er fiktion.
  • Mord i din hjemby” af (blandt andet) Hammer søskendeparret. Jeg elsker deres bøger og sluger dem altid råt. Jeg vil anbefale dig at lytte kronologisk. De skriver helt vanvittigt og formår altid at gøre det så spændende, at det er svært at lægge fra sig. Denne bog er flere forskellige krimer, fortalt af forskellige krimiforfattere. Derudover bliver man præsenteret for flere forfattere, som jeg ikke kendte, men hvor jeg straks har lagt deres bøger på min boghylde, som er på mofibo’s app. Så kan du hente dem med offline og lytte uanset hvor du er. Hvis du nu skal flyve i år (vi må jo mere og mere) så er det skisme smart at have bøgerne hentet til offline brug.
  • Mari Jungstedt bøgerne. Jeg har aldrig fået dem læst og nu skal det være. Og der er så mange at gå i gang med – og dét er noget nær det fedeste. Ligesom at se en serie, hvor alle sæsonerne er tilgængelige. Så er der ingen ventetid og jeg kan få stillet mit narrative begær. Det kunne være fedt at få en funktion i appøen som viste, hvilken bog der kom først, etc. Men det er heldigvis nemt at google, hvilken rækkefølge bøgerne kommer i.

Og nu til true crime. Der er lidt flere anbefalinger, for jeg lytter mest til dén genre. Hvis du læser dette indlæg på din mobil, så snup et screenshot til senere brug. Der er virkelig mange på engelsk på mofibo, men jeg lytter kun til danske bøger. Ellers mister jeg hurtigt koncentrationen. Hvis du kan holde koncentrationen så søg eventuelt på “true crime”, så kommer der virkelig meget op!

  • Drabscheferne
  • Golden State Killer
  • Opklaret
  • På stribe (der er en del afsnit)
  • Gerningssteder
  • Bullshit
  • Jagten på morderne stopper aldrig
  • Mellem ørerne (afsnit 8)
  • Amagermanden
  • Den danske seriemorder
  • Britiske seriemordere (Den er sublim!)
  • Og der er mange flere – og der kommer ofte nyt!

Klik her og få 30 dages gratis brug af mofibo!

Bøger om børn og opdragelse (og babyer):

  • 40 uger efter. Den lyttede jeg til kort tid efter at jeg havde født og den er virkelig god, oplysende og jeg følte mig mindre alene – fordi vi alle (mødre) har været der.
  • Hjertesmarte Børn. Den har jeg ikke hørt færdig, men den virker rigtig god. Den handler om ikke at ryge i curling-forældre-fælden (hvilket sgu er lidt svært, må jeg nu erkende) og om hvordan man som voksen ikke pakker sit barn for meget ind og hvordan man gør sit barn mere “rund i bunden”. Og dét vil jeg gerne vide mere om!
  • Børns søvn – din lille sovetryne. Ja altså.. er du mor, så ved du. Søvn er pludselig det mest spændende der findes.. Både at få og at tale om. Bøgen er rar at lytte til, når jeg ikke har fået særlig meget søvn. Og rummer gode tips og tricks – og donts, ikke mindst.
  • Vores børn: Madglæde for børn: Alfred er godt i gang med at få fast føde. Det er spændende og hamrende svært og derfor har jeg ledt efter litteratur som kunne hjælpe os lidt. Bøgerne dækker børn fra 0-5 år.
  • Kom enormt gerne med flere anbefalinger! Jeg vil vildt gerne lytte til mere. Jeg er jo uddannet pædagog og har læst en del og jeg føler også at jeg ved rigtig meget om børn og opdragelse. Men det er jo noget andet, når det er ens eget barn. Og det er udover dét, også næsten 10 år siden at jeg blev uddannet (gosh!).

Skønlitteratur:

Perfekt mens du tanner den i haven, går ture, cykler rundt i byen eller noget helt andet. Jeg elsker skønlitteratur og at fordybe mig i karakterene i bogen og følge deres udvikling. Her kommer en røvfuld god skønlitteratur helt uden mord og børn(i hvert fald ikke faglitteratur om børn!):

  • den der lever stille. Jeg har ikke lyttet endnu, men har hørt så meget om den. Denne sommer skal det være!! Det er dog ikke skønlitteratur, men den kommer lige med her alligevel.
  • Hvis bare du var min
  • Min bedste fjende
  • Den lille franske bistro (hvis du har været i Frankrig, så kommer du til at savne. Hvis ikke, så kommer du til at ønske at komme afsted!)
  • Hjælp min kæreste er skruk (den er rigtig fin og læst op af søde Amalie Dollerup!)
  • Hende du forlod (der er flere i serien, lyt eventuelt kronologisk, men særligt denne skar mig i hjertet)
  • Normale Mennesker (sådan en bog jeg gerne ville have læst da jeg var meget yngre, men stadig fin og god nu som 32 årig)

Og til sidst en lille anbefaling fra mig, som virkelig var længe om at komme mig over min ekskæreste. Prøv at lytte til “Elsk din eks“. Den er virkelig god og den havde været rigtig god for mig, mens det hele stod på. Der er desuden virkelig meget erotik (også at lytte til, så du ikke skal gemme en forside væk på stranden..). Også godt til at komme over en ekskæreste.

Reklame for Mofibo

The post Bog anbefalinger til din sommer appeared first on Helse Matilde.


Dengang jeg var Helse-Helse

$
0
0

Annonce for Berthelsen Naturprodukter

Hvis du ikke har fulgt med for altid, så kender du måske ikke historien bag mit navn Helse Matilde. Jeg får ofte spørgsmålet og jeg forstår det godt. For jeg er jo ikke helse-agtig. På visse områder er jeg, men langt fra nok til at jeg i dag ville kalde mig for helse. Men der var engang! Da jeg startede med at blogge (for 11-12 år siden vist!), så skrev jeg for I Form og de kaldte min blog for Helse-Tilde. Siden rykkede jeg for mig selv og lavede det om til Helse Matilde. Og det har hængt ved. Jeg har flere gange overvejet at lave det om. Måske bare til mit borgerlige navn. Men jeg er hver gang kommet væk fra det. For selvom at jeg ikke er helse, så er det bare en del af min historie. Og alle kender mig som Helse. Så det beholder jeg. Måske ikke for evigt, men for nu. Men dengang at jeg blev kaldt (og kaldte mig selv for) Helse Matilde, der brugte jeg alle mine penge i helsekosten. Og på sportstøj. Jeg drak altid et glas citronvand om morgenen, jeg trænede som en vanvittig. Jeg drak hvedegræs, kendte alt til de nyeste former for superfoods og vitaminer og jeg kendte dem nede i Helsekosten. Gik derind for at “shoppe”. Meget er sket siden. Det var en god tid, men jeg er på mange måder også glad for, at jeg er et andet sted. Sommetider blev det sgu for sundt. Og for kedeligt.

Men kosttilskud har jeg holdt fast i, omend jeg ikke tager så mange, som jeg har gjort. Jeg hælder dem op i et æggebæger og jeg husker dem stort set hver eneste dag. Jeg har før skrevet om, hvilket kosttilskud jeg tager – det kan du læse lige her. Det kan virke som mange og lidt overvældende, men det er den kombination som virker for mig. Grunden til at jeg hver eneste dag tager kosttilskud er, at jeg kan mærke en forskel. Jeg kan se det på min hud, mit hår, mit energiniveau og min restitution når jeg har trænet. For jeg er begyndt at træne igen og jeg har noget der minder om en rutine. Jeg får trænet 3-4 gange om ugen og det er så fedt! Det er virkelig tiltrængt! Derfor tager jeg også magnesium, når jeg har trænet hårdt. Det gjorde jeg altid før at jeg blev mor. Det øger restitutionen og reducerer ømheden i musklerne. Find magnesium her – findes også i vegansk version her.

Et andet produkt jeg er glad for er omega 3 – som er lavet på alger og altså ikke indeholder tungmetaller. Dem har jeg taget i over et år og jeg er så glad for dem. Jeg elsker tanken om, at jeg ikke får tungmetaller og samtidig er det bedre for både dyrevelfærd og klimaet.

Jeg tager også kalk tilskud – og det har jeg næsten altid gjort. Jeg er ikke altid så god til at få mælk eller andre mejeriprodukter i min kost. Mange dage får jeg kun mælk i min kaffe.. Kalk er jeg glad for at tage for at passe på mine tænder og knogler. Derudover sørger kalk også for at holde fordøjelsen ved lige, og det er jeg rigtig interesseret i at holde ved lige!

Jeg er rigtig glad for mange af produkterne – men der findes også mange som jeg ikke bruger i min hverdag lige nu. Tjek alle produkterne ud her.

Jeg har fået lov til at lave en giveaway – det er jeg så glad for. Det er noget som ofte bliver efterspurgt, når jeg deler stories og post med kosttilskud fra Berthelsen. Mange af jer er på SU eller måske barsel eller andet, og der kan pengene godt være små. Der er kosttilskud måske ikke det, som man prioriterer. Det kan jeg godt forstå! Men nu har du mulighed for at vinde kosttilskud – konkurrencen kører på min instagram.

Find min konkurrence på instagram lige her!

Annonce for Berthelsen Naturprodukter

The post Dengang jeg var Helse-Helse appeared first on Helse Matilde.

For dyreungernes fremtid

$
0
0

Annonce for Libero Danmark

Da jeg var baby havde jeg Libero bleer på. Det er mange år siden (jeg er fra før 90’erne…) og nu bruger jeg dem selv til Alfred. Kristian og jeg har testet de fleste bleer, jeg lavede endda en spørgerunde på instagram og spurgte alle forældrene hvilke bleer, der var bedst. Der var forskellige svar og vi testede de fleste. Vi blev ved med at vende tilbage til Libero. For os fungerer de bedst. De sidder bedre, de suger mere og kvaliteten er god. Så da Libero tog fat i mig og var interesserede i et samarbejde, så sagde jeg ja med det samme. Det er et produkt som vi bruger i vores hverdag (ret mange, faktisk) og det er et godt produkt.

Udover at jeg er glad for bleer, som holder vand (!), så har Libero også andre tiltag, som jeg holder af. Blandt andet deres nyeste kampagne “Babies for Babies” som kort går ud på, at støtte de vilde dyr i naturen. De skal kunne leve frit i naturen, uden at være truede eller frygte for deres liv. Dyreunger skal kunne vokse op i trygge omgivelser. Det er noget som jeg gerne vil give Alfred. En verden hvor der lever vilde dyr. Hvor det ikke kun er i zoologiske haver og cirkus, at man kan se levende dyr. Derfor er kampagnen skabt for og til dyreungernes fremtid.

For at støtte dén sag kan du gøre en lille ting – som både er nem, hurtig og sød. Du kan bruge Liberos AR filter som du kan finde på instagram. Jeg har før vist det på min story og det er meget nemt at bruge. Du går ind på @liberodanmark’s instagram og der kan du finde filteret. Der er både en abe, en løve og en skildpadde. Brug filteret på din story eller som post og hver gang du bruger det, så donerer Libero 1 kroner til WCS. Hvis du er medlem af Libero Klub, kan du også vælge at skænke dine point i din pointshop til WCS. WCS står for Wildlife Conservation Society. Chimpanseunger, som mister deres forældre, har brug for hurtig beskyttelse. WCS hjælper med at beskytte udsatte chimpanseunger, samtidig med, at de underviser børn og voksne om krybskytter og andre trusler. Når løvens naturlige levesteder trues, har de ikke andet valg end at søge til områder, hvor mennesker bor. WCS hjælper med at skabe beskyttede områder i Afrika for at give løveungerne et sikkert sted at vokse op.Sårbare skildpaddeunger har brug for fred og ro på vej fra deres redehul til livet i havet. WCS beskytter truede skildpaddearter og hjælper det lokale samfund med at genvinde populationen. Ebola, sars og nu covid-19 er vira, der overføres fra dyr til mennesker. WCS arbejder for at stoppe handel med vilde dyr og udnyttelse af naturområder – to grunde til, at disse vira spreder sig.

Læs meget mere her og doner eventuelt dine point fra pointshoppen. Det er en lille ting, men kan gøre en kæmpe forskel hvis vi alle løfter i flok. Jeg vil gøre alt for Alfred og jeg vil gøre meget for klodens dyreunger. Det her er en dråbe i havet, men hvis vi alle gør det, kan vi rykke bjerge og vise vores babyer gode værdier, medmenneskelighed og empati.

Annonce for Libero Danmark

The post For dyreungernes fremtid appeared first on Helse Matilde.

Status på formen

$
0
0

Annonce for Arca

Nu har jeg trænet mere eller mindre kontinuerligt siden marts. Jeg nåede akkurat at komme i gang med at træne i Arca på MOMS holdene, inden landet (og dermed træningscentrene) lukkede ned. Men både Kristian og jeg har trænet udendørs og i stuen, mens der var lukket ned. Jeg savnede virkelig MOMS holdene, som jeg nåede at blive rigtig glad for. Derfor var det så dejligt og nærmest forløsende, da jeg igen kunne booke mig på hold.

Nu træner jeg gerne på MOMS holdene 3 gange om ugen. Der er hold næsten hver dag i den box hvor jeg træner (Værkstedet) så det er nemt for mig at planlægge, hvornår det lige passer. Holdene er klokken 10.00, hvilket passer godt i vores rutine. Der er ikke andre hold på det tidspunkt, så vi har det for os selv. Der er legetæpper lagt ud til børnene og barnevognene må komme med ind. Der er tid til at amme og give flaske og der er ingen sure miner eller løftede øjenbryn, hvis man går med sin baby eller laver en anden øvelse, end den som står på tavlen – alle har hvert deres udgangspunkt og nogen har lige født, mens andre har været mor i nogle måneder eller mere end det.

Der er så mange som skriver til mig og spørger, om man kan følge med, hvis man aldrig har trænet før. Og det kan du! Jeg har faktisk haft min mødregruppe med og ikke alle havde trænet den form for træning før. Instruktøren er god til at forklare og vise øvelserne og går også rundt i mens og guider, retter til og hepper. Alle kan være med og husk at vi alle har været nye. Der er også øvelser som jeg ikke kan, så må jeg lave noget andet. F.eks. var jeg ikke glad for at sjippe og lave maveøvelser i starten, men det kan jeg mere og mere nu. En vigtig information her er også, at du ikke kan komme for sent til et MOMS hold. Du må gerne komme lidt over, da der er forståelse for at man lige skal amme, give flaske, skifte en ble eller andet, så man måske ikke lige kom ud af døren til tiden. Sådan er livet med baby!

Og kan jeg så mærke, at jeg træner? YES! Jeg kan sgu også se det i spejlet. Men vigtigst af alt: så kan jeg mærke det på humøret. Sådan har jeg altid haft det, når jeg får trænet. Jeg bliver gladere (og mere omgængelig, vil mine nærmeste nok sige). Jeg elsker at have lidt tid for mig selv. Lige nu er jeg så priviligeret at Kristian har barsel, så han går oftest tur med Alfred, så jeg kan træne. Det betyder så meget. 90 minutter helt for mig selv, med andre dejlige mødre. Vi forstår hinanden. Det er for mig vigtigere end nogensinde at være mig selv. Bare lidt. Jeg er mor og jeg er mor døgnet rundt. Jeg ammer, så det er mest mig der er “på” med Alfred. Derfor trænger jeg sommetider til tid, hvor jeg kun skal tænke på mig selv.

Efter træningen sidder vi næsten altid sammen lidt, måske for at amme eller bare at lege og hilse på de andre babyer. En slags aktiv mødregruppe. Det er så dejligt!

Lige nu er jeg i sommerhus, men jeg glæder mig enormt meget til at komme hjem og tilbage til de 2-3 træninger om ugen med mine med-moms. Det er træning som giver mig en følelse af fællesskab, det giver mig stor glæde og så giver det en stærk krop.

Ugen ud kan du få 2 måneders gratis træning hos Arca, tilbuddet gælder til og med søndag, så skynd dig hvis du er blevet fristet. Du behøver i øvrigt ikke at være mor for at benytte dig at tilbuddet, tilbuddet gælder alle (også mænd).

The post Status på formen appeared first on Helse Matilde.

How to: Babysvømning

$
0
0

Reklame for Baby-steps og DGI byen (jeg blev inviteret, men har ikke modtaget penge for at skrive dette indlæg)

Nu er jeg jo ikke ekspert. Jeg har været til babysvømning én eneste gang i mit liv. Men! Jeg lærte virkelig meget og lavede dumme fejl og fik erfaringer. Og dem vil jeg meget gerne dele med dig, som måske snart skal afsted med baby. Det kan godt være ret overvældende og uoverskueligt, det var det i hvert fald for mig!

Før corona havde jeg meldt os (Alfred og jeg) til babysvømning. Men det blev naturligvis aflyst, hvilket jeg var meget ked af. Det er nemlig en af de ting, som jeg har set frem til, at gøre sammen med min baby. Altså også før jeg blev gravid – det er altid noget som jeg gerne have ville og som jeg har glædet mig til. Så da det blev aflyst på ubestemt tid, blev jeg lidt trist. Men altså. Det kunne være værre. Men da jeg så blev inviteret til at prøve babysvømning i DGI byen, så sagde jeg hurtigt ja. For jeg var også nysgerrig på, om Alfred overhovedet gad og ville kunne lide at være i vandet. Så vi tog alle 3 afsted, da Kristian jo har barsel lige nu. Jeg var ret spændt og pakkede aftenen inden og var semi-stresset over, om jeg nu fik pakket det hele. Det vigtigste var badebukser og bleer, men det kommer jeg tilbage til.

Jeg har aldrig rigtig været i DGI byen, i hvert fald aldrig benyttet mig af nogle af deres tilbud. Jeg cykler (eller, cyklede) tit forbi den store klatrevæg, men ellers har jeg ikke haft meget at gøre med stedet. Og jeg anede ikke at der var babysvømning. Ann Helene tog imod os og tjekkede lige at jeg havde fået de rigtige badebukser med. De skal nemlig være godkendt (hvilket jeg godt kan forstå!). Jeg tænker altid på det afsnit af Klovn hvor Casper råber: “der er lort i vandet!”, når jeg går i svømmehal og pools.. og det skal ikke være mit barns lort som er i vandet! Faktisk skal der helst slet ikke være lort i vandet, mens jeg er i vandet. Nå, badebuks blev godkendt og jeg gik i omklædningen med Alfred, Kristian gik ind til mændene.

Det kan være en udfordring at være i et omklædningsrum, hvis du aldrig har været der før. Med en baby på armen bliver den udfordring lidt mere spændende. Jeg har ikke været i svømmehal i mange år, da jeg faktisk ikke er så begejstret for konceptet. Jeg er nok mere spa-pige. Det må jeg blankt indrømme. Men jeg ville så gerne give denne oplevelse til Alfred og jeg elskede selv svømmehallen som barn. Der var i øvrigt autostole til baby, som man kunne låne. Det var rigtig smart! Jeg havde ham dog på armen under bruseren, så han også blev vasket. Men du kan jo vælge at vaske baby og så sætte baby i autostolen og ved siden af dig, og så vaske dig selv og tage badetøj på. Det er op til dig. Det er i hvert fald en stor hjælp med de autostole. Vi gik ud i svømmehallen, mødtes med Kristian og gik i bassinet med Ann Helene. Alfred var lidt afventede, da vi gik i vandet, men efter 10 minutter blev han helt tryg og pludrede og plaskede. Det var vildt STORT at se og jeg blev meget rørt og glad. Ja faktisk var jeg vildt høj efter babysvømningen. Ann Helene er så sød, mild og meget pædagogisk. Det første hun sagde til os var, at vi stopper når Alfred ikke vil mere. Og det gav mig ro. Vi gik igennem forskellige øvelser og jeg dykkede med Alfred, hvilket var ret grænseoverskridende, men ikke så udfordrende at det var for meget. Jeg voksede med opgaven og jeg er rigtig stolt af både mig selv, og Alfred. Han elskede det! Så vi skal snart afsted igen, på egen hånd. Det har vi nemlig fået mod på, efter vores session med Ann Helene. Hun har også hold, du kan læse mere om det og om hende lige her.

Jeg spurgte jer (som er babysvømnings-eksperter) om gode råd til dig som aldrig har været afsted. Eller til dig, som måske lige skal have pudset dine evner af eller til mig, som kun har været afsted én gang. I har delt så mange gode råd! Jeg deler mange af dem nedenfor. Hvis du synes der mangler et, så skriv det eneste i kommentarfeltet!

  • kom i god tid,
  • vent ikke for lang tid med at dykke med barnet (men gør det når du er klar og mærk altid efter på dig selv og dit barn),
  • når baby skal dykke første gang er det godt med et dyk i bevægelse (i stedet for et vertikalt dyk). Jeg havde f.eks. Alfred i strakte arme foran mig og trak ham ligesom hen til mig, under vandet,
  • husk at det varme vand godt kan dehydrere så fyld på med væske både hos baby og dig selv,
  • godt med håndklæder! Jeg havde 3 med, et som jeg svøbte ham i fra omklædning og ned til bassin, et til autostolen og et mere som han fik på efter badetøjet kom af og til når jeg skulle pusle ham i omklædningen. Altså: røv mange håndklæder,
  • hvis du selv er nervøs for kombinationen: vand og baby, så hav en med som du ved elsker at være i vand. Det kan smitte baby!
  • legetøj eller bog af plastik til baby, så du har tid til at gå i bad etc.
  • husk at baby aflæser dit udtryk hele tiden, så vær ikke skræmt i dit udtryk (også selvom du er, så forsøg at holde det indeni dig selv). Jeg var ret udfordret da jeg skulle dykke med Alfred og brugte enormt meget energi på, at være glad og “uhhhhh jaaaa så dyggggtiggggg” til Alfred. Smør tykt på. Det er ikke fordi du ikke skal være autentisk – men baby aflæser dig og du giver baby ro og tryghed ved at vise at du er der og har styr på det.
  • lad være at slæbe bodylotion med (ikke mit råd, men jeg er med på den her. Jeg havde også pakket shampoo, balsam og hårolie og jeg fik intet brugt, da jeg ikke kunne overskue at gå i bad. Måske jeg kan det næste gang),
  • husk at det ikke kun er en succes hvis du er der hele timen (hele tiden ud). Se din baby an og mærk efter og gå op når du kan mærke at tid er.
  • find en svømmehal hvor der er familierum, så kan i klæde om samtidig og det giver lidt mere ro da man er to voksne eller vær én voksen som ikke er med i vandet men som har tøj på og som er klar til at tage baby, så du kan gå i bad etc. bagefter. I kan også være afsted med et vennepar eller i mødregruppen, så har i flere hænder i omklædningen.
  • pak tasken kronologisk – det du skal bruge først er øverst i tasken,
  • hav en plastikpose med til det våde tøj,
  • husk at tjekke hvilke badebukser som er godkendt. Det er vist forskellige svømmehal til svømmehal. Det står ofte på hjemmesiden. Husk også svømmebleer. Der lavede jeg en kæmpe fejl. Jeg havde en libero up&go med til Alfred. Den blev ret så tung i vandet. Jeg havde overset ordet “svømme” og bare læst “ble”. Så jeg troede bare at bleen skulle under badebuksen. Og der tog jeg grueligt fejl. Ann Helene grinede af det og det sker åbenbart tit. Svømmebleer kan købes her),
  • hav løst tøj med til efter, så du bare kan hoppe i det selvom at du er fugtig. Det kan være stressende i omklædningen hvis baby er sulten eller træt. Alfred faldt næsten i søvn i vandet og jeg havde derfor utrolig travlt med at få ham omklædt og i barnevognen,
  • hav madpakke med til dig selv og en vanddunk, det kræver energi at være til babysvømning,
  • øv eventuelt at tage brusebad med baby derhjemme, inden du tager afsted. Det var første gang at Alfred var med mig under bruseren, da vi var til babysvømning. Det gik godt, men jeg havde slet ikke overvejet at det kunne være voldsomt for ham, da han aldrig har prøvet det før.
  • husk evt. en hue til baby efterfølgende da håret kan være vådt og det er rart med hue efter at have været i vand,
  • det handler om nærvær og ikke svømning (skrev en instruktør til mig),
  • husk en sut når i skal op af vandet og klæde om. Jeg glemte sut til Alfred ind i omklædningen og det havde været rart for os begge, for han havde brug for lidt ro efter den store oplevelse,
  • hav badehætte på, så slipper du for at tænke på hårvask!
  • tag ud og kig på svømmehallen inden du skal have baby med i vandet, det kan være at det giver dig ro.
  • Husk at babysvømning jo ikke er noget man skal, hvis du ikke har lyst eller overskud, så lad være. Det skal også være hyggeligt for dig og noget som ikke dræner dig for energi.
  • Byd endelig ind med flere i kommentarfeltet!

 

The post How to: Babysvømning appeared first on Helse Matilde.

Mere søvn til dig og baby

$
0
0

Reklame for Membantu

Før jeg blev mor forstod jeg ikke, at alle mødre (og fædre) fandme altid talte om søvn. Jeg kan slet ikke komme i tanke om det antal gange hvor jeg har hørt om søvn og mangel på samme. “Han faldt i søvn 22.20 og sov 3 kvarter og så var vi ellers oppe til omkring klokken 2 og så sov han igen til klokken 4 og så gav vi op og stod op“-agtigt. Undskyld på forhånd for næste sætning: men jeg var mega-pisse-hamrende-og-adeles-ligeglad. Jeg tænkte ikke på andres søvn, men kun på min egen.

Nu er det en anden historie. Jeg er sådan set stadig pænt ligeglad med andres søvn. Altså alle udover de som bor i min husstand. Nuvel, jeg kan da også godt være interesseret i hvordan mødrene i min mødregruppe sover – kun for at sammenligne og lide sammen. For søvn og baby. Det hænger ofte ikke sammen. Det er tortur at blive vækket hele tiden. Alfred sover endda rimelig godt og har gjort det fra start. Men jeg har ikke sovet mere end 4 timer i streg, siden han kom til verden. Det er hårdt. Det tager på overskuddet, det giver hovedpine, det giver en fornemmelse af grus i øjnene og det kan slide på dine tætteste relationer. Det ER hårdt at blive forældre – det er ikke bare noget man siger. Det er hårdere end man tror og regner med. Til gengæld er glæden, lykken og kærligheden større end man kan forestille sig. Og det opvejer tit. Og så at babyer er enormt nuttede. Det er deres held, sommertider. Med grus i øjnene kan nuttethed stadig ses – og det hjælper på det hele.

Lang tid inden jeg blev gravid var jeg faldet pladask for Membantu vuggen. Og for at være ærlig, så var det fordi at jeg synes den er enormt smuk og dekorativ. Jeg vidste at vi skulle have en, når Alfred flyttede ind. Og det er én af de ting, som jeg synes er uundværlig i “baby-startpakken”. Sådan har det i hvert fald været hjemme hos os. Den er alle pengene værd! En skrev til mig, at den havde reddet hendes parforhold. Og jeg tror hende gerne. Vi har sovet godt og bedre mens Alfred har sovet i vuggen. Særligt fordi vuggemotoren snupper det hårde (og ensformige) arbejde. Det er genialt. Jeg kan ikke sige det nok: den er genial!

Og er man så en doven mor, fordi man har en motor til at vugge sit barn? Den tanke er aldrig faldet mig ind. Men flere har skrevet det til mig – altså at de har fået det at vide. Jeg er ret ligeglad med, hvad andre tænker om hvordan jeg gør tingene og hvordan jeg er mor. Det er ikke så vigtigt. Det vi gør herhjemme skal jo fungere for os, for Alfred (ikke mindst) og føles rigtigt. Og en motor som hjalp os, dét var det helt rigtige. Og jeg synes ikke at man er doven, nærmere smart. Motoren kan indstilles i 5 forskellige hastigheder. Motoren har gjort at jeg kunne komme i bad, lave kaffe, ordne vasketøj, have veninder på besøg og mange andre ting som giver mig energi som mor. Og det har man brug for – det havde og har jeg i hvert fald. Motoren er genial og hvis du har råd, så køb den. Jeg kender ingen som ikke er blevet glade for den. Vi var meget bekymrede for, om nu sikkerheden var i orden. Du kender det garanteret selv: bekymringerne for baby. Man tænker jo alle skræk-scenarier igennem. Hvad nu hvis motoren går amok og vugger amok, brænder sammen og så videre. Motoren er sikkerhedstestet af et dansk testcenter og CE mærket. Den har en “nødstop” funktion, så motoren stopper, hvis barnet bevæger sig meget. Det er så smart. Så når Alfred bevæger sig meget, så stopper den. Vuggemotoren kan ikke hoppe af ved egen kraft. De har fået ny specielt designet fjeder til nyfødte (2-6), for at give en bedre og blødere og mere støjsvag vuggeoplevelse for spædbørn. Du kan altså være helt rolig. Der sker ikke din guldklump noget. Andet end baby måske sover mere end du er vant til.

Koden er Helse100 giver dig 100 kroner i rabat som du kan bruge lige her

(gælder fra d. 3/8 til og med d. 30/09).

Vi oplevede at Alfred med det samme var enormt tryg i vuggen, da vi brugte den med det samme. Han ligger næsten svøbt og det minder meget om, da han befandt sig i min mave. Motoren vugger i samme tempo hele tiden, hvilket minder ham om da han var i min mave, og jeg gik rundt og bevægede mig. Vi oplevede at Alfred faldt til ro med det samme og sov i timevis. TIMEVIS! DET.ER.GULD.VÆRD.

Vi har haft vuggen hængende ved sengen og jeg har derfor haft ham helt tæt om natten. Vi lagde ham i vuggen allerede da vi kom hjem fra hospitalet, så han vænnede sig til den. I starten skal du ikke have madras i, men det skal du når baby er 4 måneder gammel. Vi havde et tæppe i, som duftede af os. Når baby bliver ældre kan du også hænge noget legetøj på træpinden, så baby har noget at kigge på. Når vi skulle sove satte vi motoren på 3 timer. Så stoppede den af sig selv. Sommetider vågnede Alfred af det, men for det meste sov han videre. Vi har også haft vuggen med rundt og haft en transportabel “krog” med, så vi kunne hænge vuggen i en dørkarm og han kunne sove ude. F.eks. til juleaften, hvor vi var hos mine forældre. Det var så smart – og vuggen fylder ikke meget når man folder den sammen. Hvis vi er så heldige at få barn nummer 2, så skal vuggen også i brug. Vi har været så enormt glade for den – og for motoren. Jeg ved ikke om den ligefrem har reddet vores parforhold, men den har givet os tid og ro til hinanden og til at lave andet end at sidde ved siden af vores sovende barn. Og med ro i maven, da vi hele tiden har været trygge ved vuggen og motoren.

Jeg har skrevet sammen med mange mødre – min instagram er en slags online mødregruppe og det er jeg så glad for. Jeg får så tit gode råd og føler mig mindre alene. Og jeg har skrevet sammen med mange mødre til kolikramte børn, som også har oplevet at baby får ro og søvn i vuggen. Det kan jeg ikke selv udtale mig om, da Alfred ikke har kolik. Men jeg tror dem. Den er enormt tryg, rar og søvndyssende på babyer.

Har du haft en vugge og måske en motor dertil? Eller er det noget du ønsker dig eller overvejer? Del meget gerne dine tanker i kommentarfeltet. Jeg kan altid blive klogere!

Reklame for Membantu

The post Mere søvn til dig og baby appeared first on Helse Matilde.

Viewing all 1974 articles
Browse latest View live